Hop til indholdet.

Design til mobil robot

TinyMobileRobots udvikler små mobile robotter, der hjælper på byggepladsen, til landmåling og meget mere. Usable Machine har designet en tablet app til TinyLineMarker, en lille robot som kan optegne boldbaner.

Brugerne af robotten er typisk ældre mennesker, så interfacet skulle være klart og tydeligt og det skulle være meget let at styre robotten manuelt, tegne nye baner, gemme og redigere baner og meget mere. Alt skulle kunne gøres stående på banen og derved spare mange kræfter og tid.

Usable designede interfacet i samarbejde med TinyMobileRobots og brugerne. Vi udviklede en interaktiv prototype, som blev testet i forskellige boldklubber, inden designet blev færdigt. På den måde sikrede vi, at sprogbruget passede til målgruppen og at alle funktioner var lette at forstå.