Hop til indholdet.

UX design til Podio

Podio er en social samarbejdsplatform der ønsker at ændre den måde, vi arbejder på. Usable Machine har hjulpet Podio med at designe brugeroplevelsen.

Podio anvendes til samarbejde i og på tværs af virksomheder. Det er en veludviklet arbejdsplatform med mange sociale funktioner og du kan endda bygge dine egne apps, hvis du vil.

Usable Machine har hjulpet Podio med at designe centrale funktioner så som forside, navigation, tilmeldingsflow og mail. Designet er optimeret til at være både intuitivt - for førstegangsbrugeren - og effektivt for den erfarne bruger.

Undervejs i arbejdet inkluderede vi udviklingsteamet i brainstorm, skitse-sessioner og de gav løbende feedback til designet. Vi brugertestede desuden de nye designs for at finde ud af, hvilke ideer, der fungerede bedst.